Dette er den 2. fortælling fra Ecuador 2018.
Åben PDF filen.
Dette er den første fortælling fra Ecuador.
Åben PDF filen og tag med på rejsen i Ecuador. En rejse som står i ROens tegen. Intet skal forhastes.
I Madmagasinet onsdag den 2.11.16 lovede en behandler, at
hun med sit kostprogram på 21 dage, kunne gøre to mennesker raske. Det burde
hun med sin behandleruddannelse vide, at det er at love noget, hun ikke med
sikkerhed kan overholde.
Det er direkte
uforskammet, at stille en plan op for et menneske med en sygdom, at man kan
spise sig rask på 21 dage. Ingen tvivl om at de fleste af os kan få det bedre ved
at leve sundere, og ja mirakler sker da også ind imellem. At love, at man kan
spise sig fra en stofskiftesygdom på 21 dage er ikke i orden!
Der var to forsøgspersoner i programmet. Denne ene var for det første ikke syg,
men havde gener i kroppen, hvilket naturligvis også er en belastning – han havde
ikke en klinisk diagnose. Han mente selv, at han spiste og levede sundt –
hvilket ikke var helt tilfældet, da der heldigvis blev spurgt ind til det af
journalisten.
Kvinden som medvirkede, havde en stofskiftesygdom, som måske også er arvelig
betonet. Hun havde markante gener i sin hverdag og var medicineret. Hun fik
store forhåbninger om, at hendes sygdom ville blive mindre eller helt forsvinde
på 21 dage med kostændringer. Oven i hendes egen sygdom har hun en datter, som
muligvis også har sygdommen. Så der var lidt mere på spil end hendes egen
sygdom.
Så med behandlerens ord for at, ”du kan spise dig rask på 21 dage” gik
de begge i gang med kostomlægninger, som vi som seer fik et lille indblik i via
ernæringseksperter og den ene journalist, som også er kok.
Kære behandler, lad nu for pokker være med at spille ”mirakelmager” og love
noget, som du ikke med sikkerhed kan holde. Det værste er, at du som behandler med
overmodige ambitioner udstiller folks bristede forhåbninger for åben skærm –
det er for nogen godt TV, men miraklet udeblev.
Det mest irriterende er, at alle vi andre komplementære/alternative behandler også
hurtigt bliver stemplet som en flok utroværdige mirakelmagere.
Desværre er der formentlig nok kun ganske få, som så udsendelsen, der overhovedet
hører (og måske også kunne se), at de to forsøgspersoner rent faktisk fik en
markant forøget livskvalitet med de kostændringer de gennemgik. Måske overhører
seeren også, at den let forhøjede kolesterol hos den mandlige forsøgsperson
faldt, og at de begge var super glade for den nye kost og aldrig ville tilbage
og leve, som de gjorde før.
De positive udsagn som trods alt var i programmet, druknede formentlig i, at
kvinden blev rigtig ked af, at få at vide at hende tal i forhold til
stofskiftesygdommen rent faktisk var blevet Forhøjet. Og at kokken nærmest
fnyste af de besværligheder, der var forbundet med at følge de 21 dages
kostomlægninger, når det kunne gøres mere simpelt med rigtig mad fra
supermarkedet.
Det der som altid står tilbage når den alternative behandler verden udtrykker
sig alt for skråsikker er, at alle vi som hver dag gør vores bedste for at hjælpe
andre med at opnå et godt liv, også kommer til at fremstå utroværdige og som nogle
krejler. Det er så hammer ærgerligt, for nogen af os forsøger faktisk, at hjælp
mennesker med at få det bedre uden at udstikke falske forhåbninger.
Ingefærshot med citron, gurkemeje og mynte
Det skal
du bruge:
En lille håndfuld økologisk ingefær skåret i mindre stykker
1 – 2 øko gurkemejerod
3 stængler mynte med blade
1 øko citron – revet skal og saften
2 – 3 spsk. kokossukker
3/4 l vand
Put det
hele i en blænder og kør til at er helt findelt. lad det stå og trække et par time i blænderen. Blænd en sidste gang og si massen fra og hæld saften
på ren flaske.
God til
lindring af forkølelse og fordøjelsesproblemer.
Og så vil det være en udmærket alkoholfri snap til en sildemad……
Der snakkes effektivisering i alle kroge af samfundet. Der
handles ud fra synspunkter om, at vi skal blive mere effektive, som dermed
vil sikre vækst og fornyelse.
Men hvad sker der lige med os som mennesker imens vi skruer
op for effektiviteten?
Ja mange af os bliver syge og får smerter på krop og sjæl. Måske mister vi arbejdet
fordi det hele nu er så meget mere effektivt, at vi ikke behøves længere og så
bliver flere syge og stressede.
Er det sådan et samfund vi ønsker os? Jeg gør ikke!
Onsdag aften slog jeg over på DR1 og så lidt af Magasinet
Penge. Beklager, men jeg holdt simpelthen ikke til at se hele programmet. Det
jeg fik ud af den smule jeg så var, at vi da er helt på gale veje i vores
samfund efter min mening.
I programmet var et portræt af en 29 årig familiefars effektivitet. Han gik
100% op i at være effektiv fra tidlig morgen til sen aften som forsker, med
drømmen om selvforsyning, maratonløber
osv. Som han sagde, for at han kunne gøre mest mulig for sin familie. Den
ældste datters udlægning af samme sag var. ”min far har altid travlt, og det er
træls, for så kan jeg ikke lege med ham”.
Klip til direktøren der stå i en lagerhal med effektivitetskonsulenten som
siger, at han (med hjælp fra alle ansatte) har fundet ca. 20% spildtid i deres
lagerrutiner. Direktøren svarer ”Når du siger det, så kan jeg jo regne ud, at
det svare til 15 – 20 medarbejdere som jeg kan om rokere”. En tanke fløj gennem
hovedet på mig ”Ja det vil jeg da ved gud håbe, at han kan, for ellers ryger de
15 – 20 mand ud til ledighed”. Så slukkede jeg for mit tv.
Bagefter kunne jeg ikke lade være med at tænke på det jeg
havde set og hørt i programmet. Den
travle far og hans familie og de måske 15 – 20 medarbejder der skulle omrokeres eller ud i
ledighed.
Ledigheds”erhvervet” virker f.eks. også til at være blevet gennemarbejdet af
en effektivitetskonsulent. Denne konsulent har måske ved sit skrivebord fået
den effektive idé, at hvis alle ledige bare effektivt og meget aktivt søger to
opslåede stillinger om ugen, så skal vi nok få afskaffet ledigheden – altså
hvor er logikken.
Så kommer jeg til at tænke på alle de stillinger der gennem
tiden er blevet afskaffet, og som kunne være fine jobs for mennesker, der ikke
har formået at få sig en uddannelse eller ønsker at hoppe af ræset og lave
noget helt andet. F.eks. jobbet på tankstationen med at fylde benzin på bilen
og lige vasker forruden – et job som stadig findes i mange andre lande. Eller kassedamen
der mange steder er afløst af selvbetjening. Jeg bruger altid kassen med
betjening, da jeg ikke vil risikere, at flere mister deres job fordi jeg bruger
selvbetjeningskassen.
Er effektivitet mon den
eneste vej frem? Jeg tror det ikke. Når jeg er på rejse i andre lande er der stadig
mandskab ved tanken på tankstationen, en mand der fejer gader i byen og ved
kassen er de to personer, en ved kassen og en der pakker varerne ned i poser
til kunden.
Vi kan jo ikke alle være kolde hænder, som sidder ved et
skrivebord og udtænker effektivitet og vækst uden af skæve til, hvad det
egentlig gør ved os som mennesker. For optimering af effektiviteten alene er
ikke med til at bane vejen til det gode liv. Vi bør tænke os grundt om før, vi
fortsætter ud af den effektive vej.