BioBalance ¤ Gitte Dahm

Dejlig forfriskende Kombucha med urter, hyld og blåbær

Stevia rebaudiana er også kendt under navnet ”sweet leaf”
fordi den indeholder en stor mængde glykosider og kan derfor bruges som sødemiddel
i drikke- og fødevarer. Planten søder 300
– 450 gange mere end alm. sukker.
Det kunne vi udnytte fuldt ud ved, at der tilføres penge til forskning af
planten, så hvert et blad bliver vendt i forhold til plantens aktive stoffer,
eventuelle bivirkninger og ikke mindst dens potentiale som sødemiddel og måske
ligefrem lægemiddel.

Stevia rebaudiana er oprindelig fra Brasilien og Paraguay,
hvor indianere har brugt den som sødemiddel i mere end 200 år.
En dansker Per Bendix Jeppesen (som på det tidspunkt var forsker) besøgte i 1991 en indianerstamme i
Brasilien, som er genetisk disponeret for at udvikle type II diabetes. Indianerne har undgået de senkomplikationer, der kan
udvikles i forbindelse med typeII diabetes ved at bruge planten til at søde med.
Indianerne bruger blade til sød te med flere gang dagligt.
I et forsøg på at forske i plantens virkninger i forhold til indianernes
gendisponering for diabetes type 2 ansøgte Per Bendix Jeppesen bl.a. DANIDA om støtte, men har
fået afslag. http://videnskab.dk/krop-sundhed/dansk-forsker-studerede-vidunderplante-hos-indianere

I Japan har man også anvendt Stevia til at søde med frem for
aspartam og andre kunstige sødstoffer.

I Danmark blev det i slutningen af 2011 lovligt at anvende
steviaplanten som sødemiddel. Ind til da var det ikke lovligt at sælge og
anvende den her i landet. Det selv om den er grundig undersøgt, og selv om man
ved, at den formentlig kan mindste mange gener for personer med diabetes.

Hvis man overhovedet kan bruge kalorietælling til noget, så
er stevia et godt bud på at mindske kalorieindtaget. Der er meget få kalorier i
stevia, og mængden af stevia vil være minimal i forhold til at bruge sukker i
drikke- og fødevare fordi den netop søder flere hundrede gange mere.

Det kan jo undre en, at man ikke gør mere for at finde
alternativer til de sødemidler som bruges i dag, hvor der hele tiden opstår
tvivl om deres sundhedsskadelige effekt på mennesker. Og man ved at sødemidlers restprodukter ender
i rensningsanlæg, der ikke kan oprense dem godt nok inden vandet løber tilbage
i naturen til stor forvirring og gene for fisk og krebsdyr.
Læs evt. denne
artikel http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sodestoffer-strommer-ud-i-naturen

Urtehaven
Jeg forsøgte sidste år at få stevia til at gro i min urtehave, men uden held. Det
siges ellers at være en taknemmelig plante at få til at gro. Det er en staude, men man kan få den til at gro som enårig plante i Danmark. Jeg vil helt sikkert forsøge at plante den igen til næste år.

I vinter købe jeg i Spanien en pose med tørrede steviablade. Jeg har ikke helt fundet anvendelse til det endnu. Men jeg vil forsøge at lave et afkog af de tørrede blade og bruge det som sødemiddel i den solbærsaft, jeg skal lave her i løbet af sommeren.

Mælkebøtte
Taraxacum officinalis

Mælkebøtter er friske og højaktuel lige nu i det skønne forår, hvor mange
haver lyser op af de gule blomster som f.eks. her i min kolonihave.

Kvaliteter
Mælkebøttens bitterstoffer gør godt i fordøjelsen, hvor mælkebøttens bitterstoffer hjælper lever-galdevejene
med den del af fordøjelsen.
Mange indtager mælkebøtte saft som led i
smerteterapi mod gigt.

Anvendelse
Blade: kan anvendes i salater. De små spæde blade egner sig bedst, da de ikke
er helt så ”rustikke” at tygge i.

Blomsterhovedet: Kan koges ind til en sirup. Opskrift kommer
senere

Herrens mark producere en saft af mælkebøtten. link

Toksisk virkning
Mælkebøtten er ikke giftig, men har man sarte galdeveje som f.eks. galdesten bør man starte med små mængder og så mærke efter hvad der sker i kroppen.