I Madmagasinet onsdag den 2.11.16 lovede en behandler, at
hun med sit kostprogram på 21 dage, kunne gøre to mennesker raske. Det burde
hun med sin behandleruddannelse vide, at det er at love noget, hun ikke med
sikkerhed kan overholde.

Det er direkte
uforskammet, at stille en plan op for et menneske med en sygdom, at man kan
spise sig rask på 21 dage. Ingen tvivl om at de fleste af os kan få det bedre ved
at leve sundere, og ja mirakler sker da også ind imellem. At love, at man kan
spise sig fra en stofskiftesygdom på 21 dage er ikke i orden!

Der var to forsøgspersoner i programmet. Denne ene var for det første ikke syg,
men havde gener i kroppen, hvilket naturligvis også er en belastning – han havde
ikke en klinisk diagnose. Han mente selv, at han spiste og levede sundt –
hvilket ikke var helt tilfældet, da der heldigvis blev spurgt ind til det af
journalisten.
Kvinden som medvirkede, havde en stofskiftesygdom, som måske også er arvelig
betonet. Hun havde markante gener i sin hverdag og var medicineret. Hun fik
store forhåbninger om, at hendes sygdom ville blive mindre eller helt forsvinde
på 21 dage med kostændringer. Oven i hendes egen sygdom har hun en datter, som
muligvis også har sygdommen. Så der var lidt mere på spil end hendes egen
sygdom.
Så med behandlerens ord for at, ”du kan spise dig rask på 21 dage” gik
de begge i gang med kostomlægninger, som vi som seer fik et lille indblik i via
ernæringseksperter og den ene journalist, som også er kok.

Kære behandler, lad nu for pokker være med at spille ”mirakelmager” og love
noget, som du ikke med sikkerhed kan holde. Det værste er, at du som behandler med
overmodige ambitioner udstiller folks bristede forhåbninger for åben skærm –
det er for nogen godt TV, men miraklet udeblev.

Det mest irriterende er, at alle vi andre komplementære/alternative behandler også
hurtigt bliver stemplet som en flok utroværdige mirakelmagere.
Desværre er der formentlig nok kun ganske få, som så udsendelsen, der overhovedet
hører (og måske også kunne se), at de to forsøgspersoner rent faktisk fik en
markant forøget livskvalitet med de kostændringer de gennemgik. Måske overhører
seeren også, at den let forhøjede kolesterol hos den mandlige forsøgsperson
faldt, og at de begge var super glade for den nye kost og aldrig ville tilbage
og leve, som de gjorde før.
De positive udsagn som trods alt var i programmet, druknede formentlig i, at
kvinden blev rigtig ked af, at få at vide at hende tal i forhold til
stofskiftesygdommen rent faktisk var blevet Forhøjet. Og at kokken nærmest
fnyste af de besværligheder, der var forbundet med at følge de 21 dages
kostomlægninger, når det kunne gøres mere simpelt med rigtig mad fra
supermarkedet.

Det der som altid står tilbage når den alternative behandler verden udtrykker
sig alt for skråsikker er, at alle vi som hver dag gør vores bedste for at hjælpe
andre med at opnå et godt liv, også kommer til at fremstå utroværdige og som nogle
krejler. Det er så hammer ærgerligt, for nogen af os forsøger faktisk, at hjælp
mennesker med at få det bedre uden at udstikke falske forhåbninger.