Der snakkes effektivisering i alle kroge af samfundet. Der
handles ud fra synspunkter om, at vi skal blive mere effektive, som dermed
vil sikre vækst og fornyelse.

Men hvad sker der lige med os som mennesker imens vi skruer
op for effektiviteten?
Ja mange af os bliver syge og får smerter på krop og sjæl. Måske mister vi arbejdet
fordi det hele nu er så meget mere effektivt, at vi ikke behøves længere og så
bliver flere syge og stressede.

Er det sådan et samfund vi ønsker os? Jeg gør ikke!

Onsdag aften slog jeg over på DR1 og så lidt af Magasinet
Penge. Beklager, men jeg holdt simpelthen ikke til at se hele programmet. Det
jeg fik ud af den smule jeg så var, at vi da er helt på gale veje i vores
samfund efter min mening.
I programmet var et portræt af en 29 årig familiefars effektivitet. Han gik
100% op i at være effektiv fra tidlig morgen til sen aften som forsker, med
drømmen om selvforsyning, maratonløber
osv. Som han sagde, for at han kunne gøre mest mulig for sin familie. Den
ældste datters udlægning af samme sag var. ”min far har altid travlt, og det er
træls, for så kan jeg ikke lege med ham”.

Klip til direktøren der stå i en lagerhal med effektivitetskonsulenten som
siger, at han (med hjælp fra alle ansatte) har fundet ca. 20% spildtid i deres
lagerrutiner. Direktøren svarer ”Når du siger det, så kan jeg jo regne ud, at
det svare til 15 – 20 medarbejdere som jeg kan om rokere”. En tanke fløj gennem
hovedet på mig ”Ja det vil jeg da ved gud håbe, at han kan, for ellers ryger de
15 – 20 mand ud til ledighed”. Så slukkede jeg for mit tv.

Bagefter kunne jeg ikke lade være med at tænke på det jeg
havde set og hørt i programmet. Den
travle far og hans familie og de måske 15 – 20 medarbejder der skulle omrokeres eller ud i
ledighed.
Ledigheds”erhvervet” virker f.eks. også til at være blevet gennemarbejdet af
en effektivitetskonsulent. Denne konsulent har måske ved sit skrivebord fået
den effektive idé, at hvis alle ledige bare effektivt og meget aktivt søger to
opslåede stillinger om ugen, så skal vi nok få afskaffet ledigheden – altså
hvor er logikken.

Så kommer jeg til at tænke på alle de stillinger der gennem
tiden er blevet afskaffet, og som kunne være fine jobs for mennesker, der ikke
har formået at få sig en uddannelse eller ønsker at hoppe af ræset og lave
noget helt andet. F.eks. jobbet på tankstationen med at fylde benzin på bilen
og lige vasker forruden – et job som stadig findes i mange andre lande. Eller kassedamen
der mange steder er afløst af selvbetjening. Jeg bruger altid kassen med
betjening, da jeg ikke vil risikere, at flere mister deres job fordi jeg bruger
selvbetjeningskassen.

Er effektivitet mon den
eneste vej frem? Jeg tror det ikke. Når jeg er på rejse i andre lande er der stadig
mandskab ved tanken på tankstationen, en mand der fejer gader i byen og ved
kassen er de to personer, en ved kassen og en der pakker varerne ned i poser
til kunden.

Vi kan jo ikke alle være kolde hænder, som sidder ved et
skrivebord og udtænker effektivitet og vækst uden af skæve til, hvad det
egentlig gør ved os som mennesker. For optimering af effektiviteten alene er
ikke med til at bane vejen til det gode liv. Vi bør tænke os grundt om før, vi
fortsætter ud af den effektive vej.