Blomsterne er plukkeklar fra ca. ultimo maj til et pænt stykke ind i juni alt efter
hvor god foråret er.

Til 4 liter færdig saft


Det skal du bruge til 4 l saft
50 gode håndfulde hyldebloster uden alt for meget stilk
3 øko citroner i skiver
3 store spsk. Citronsyre
1½ kg rørsukker
Du kan også vælge at søde med f.eks. Stevia sød, så skal du lige regne
forholdet af sødme ud. Det kan være jeg prøver det til næste år.

3 l kogende vand

Sådan gør du
Pluk blomsterne et sted, hvor de ikke får forurening – de behøver ikke
blive skyllet.
Put blomsterne i en beholder f.eks. er en stor suppegryde
egnet.
Hæld sukker, citronskiver, citronsyre og til sidst det kogende vand over
blomsterne og rør rundt til sukkeret er opløst.
Lad det køle af og stil det derefter på køl i 3 døgn. Rør rundt i det et par gange
dagligt.

Efter det 3. døgn kan saften hældes over i rengjorte flasker
(minimum skyllet i kogende vand og ellers også lidt atamon, hvis det skal holde længe).
Saften hældes gennem et klæde og har du et
saftstativ med tilhørende klæde er det fantastisk nemt. Ellers kan du bruge et
rent viskestykke og et dørslag.

Saften fortyndes ca. 4 – 6 gange og er så drikkeklar.

En ispind med hyldeblomstdrik er også en mulighed
Lav en lidt stærk saft og hæld det på ispindebeholdere og frys ned. Der er godt
nok sukker i, men det er bedre end en købe sodavandsispind, hvis det endelig
skal være.